Rummelig skovløberbolig i Siem skov

Glashuset
Siem Skovvej 13
9575 Terndrup

"Glashuset" er en helt unik ejendom med mange udnyttelsesmuligheder og en særdeles naturskøn og ugenert beliggenhed i Siem Skov og er på ca. 335 m². Ejendommen ligger fint i læ, omkranset af høje træer og med fantastisk udsigt til eng og skovens dyreliv.

En bolig for jer, som ønsker at bo i skoven, men fortsat har behov for gode vejforbindelser til såvel Aalborg som Hobro og Randers.

Boligen er nyistandsat og består af 2 sammensatte bygninger med entréen som forbindende mellemgang.

Rødstensbygningen rummer fordelingsgang, nyt køkken med alle nye hårde hvidevarer, stor vinkelstue med direkte udgang til haven, samt åbent loftsrum med kip og brændeovn.

Den hvide bygning er fordelt på lang fordelingsgang med 2 nye badeværelser, vaskerum, fyrrum med nyinstalleret træpillefyr, 4 værelser; alle med stengulv, træpaneler og indbygget skrivebord, meget stor gildesal med udsigtspartier til 2 sider, åben pejs og loft til kip. På førstesalen er der åben repos samt stort loftsrum med kip.

Forbrug afregnes af lejer.
Lejemålet opvarmes med nyinstalleret pillefyr samt brændeovn.

Vi forventer at lejemålet er klar til overtagelse d. 01. juli.

Huslejen vil være kr.: 9.000,- pr. md. plus forbrug.

Husdyr tilladt.

Kontakt Adm. Direktør, Henrik Thorlacius-Ussing, ved interesse.

Lindenborg Gods A/S


Lindenborg Gods er arealmæssigt et af landets største godser. Ud over at drive land- og skovbrug omfatter Lindenborg Gods betydelige industri- og handelsaktiviteter.

Med Lindenborg Gods A/S som moderselskab drives aktiviteterne i fire datterselskaber; Rold Skov Savværk A/S, Rold Trælasthandel A/S, Lindenborg Skovselskab A/S og Lindenborg Avlsgaard ApS.

Aktiviteterne i moderselskabet, Lindenborg Gods A/S, består af ejendomsbesiddelse, udlejning, grusgravsdrift, jagtvæsen, drift af Lindenborg Slot samt overordnet ledelsesadministration for datterselskaberne.